JULEBANKO MED RASMUS BOTOFT

BACK BY POPULAR DEMAND!

Sidste år vred vi os i latterkramper, da Rasmus Botoft gav den som bankovært – og efter utallige efterspørgsler kan med glæde offentliggøre, at vi holder en gakket bankoaften med den morsomme herre igen i år!

Rasmus Botoft kender du især fra Rytteriet, hvor han sammen med Martin Buch har givet os fantastiske grin med snobberne, Erik og Else, penissange og ret intenst ført os ‘helt ind i sindet’.

Rasmus fører os smukt igennem aftenen som bankovært, mens husets til lejligheden sammensatte hyggeorkester spiller lækre juleklassikere og den stærke, hjemmelavede glögg varmer hele kroppen. Det gælder ikke om at vinde, men om at få julevarmen! Præmierne er nøje udvalgt af Rasmus Botoft – sidste år kunne man vinde gamle Bjarne Liller-plader, en fladskærm fra 1998, billetter til kommende koncerter på Forbrændingen, glemt tøj og ikke mindst en frossen and!

ALICE CARRERIS BANKOBAND

Alice Carreri er en af de mest veletablerede jazzsangerinder og giver nyt liv til den amerikanske sangskat af Jazz fra 30-érne og 40 érne. Der er lagt i ovnen til en fantastisk musikalsk tur i Bankoland! Spænd hjelmen og kør rollatoren i stilling for når først det går løs, er der fuld fart på.

Med sig har Alice et til lejligheden sammensat, super-kompetent hyggejazzband, og de spiller naturligvis flere af juleklassikerne!

BANKO MED BOTOFT

LØRDAG / 09.12.2017

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 119 DKK
DØRSALG: 149 DKK

KØB BILLET