BØRNESKOVEN – ”ELEKTRISK”

En helt igennem elektrisk ladet børnefestival hvor lyd, billeder og bevægelser smelter sammen og tager børn og forældre med på en rejse i historiefortælling, rap, koncerter og dans.

 

Børneskoven har til årets Vestegnene Kulturuge 2017 skabt en unik festival der ikke kan opleves andre steder! Det slår gnister når Visual Live Performance kunstneren Marius Nielsen er sat sammen med 2 bands, 2 dansere og en børnebogsforfatter – sammen med 200 børn og voksne inde i Forbrændingen.
Hver optræden er akkompagneret af et levende lysshow, projekteret på vægge, gulv og loft i Forbrændingen; ordene fra historiefortællingen flyver rundt i rummet, tonerne fra koncerterne danner mønstre, energien fra danserne bliver til farver, osv. Og det hele sker live, lige for øjnene og ørerne af dig.
Som altid i Børneskoven, er fundamentet for arrangementet båret af god musik, fin lyrik og en nærværende intim stemning – alt sammen tilrettelagt for de mindste i alderen ca. 3-10 år.

 

Program

13.00: Dørene åbner og der sælges drikkelse og snacks fra ’Madmenageriet’

14:00: Velkomst

14:03: De Onde spiller koncert

14:45: Pause hvor der sælges drikkelse og snacks fra ’Madmenageriet’

15:00: Marianne Iben Hansen læser Axel Elsker Biler samt opfører en Live Rap med alle børn

15:30: Pause

15:50: Jazzspinnerz m. Sille og Palle

16:35: Slut

 

Entré:
50 kr. pr. person / Familiebillet for 4 pers. til 150 kr.

Arrangører og bidragsydere:
Albertslund Kommune
Forbrændingen
BørneJazzKlubben
Albertslund Bibliotek

 

 

DE ONDE

De Onde
Vi gider ikke at være Det Dårlige Børneband, så vi har taget skridtet og valgt at være De Onde. Vi fandt nemlig ud af, at det er meget sjovere at skrive onde børnesange. He, he…
Derfor spiller vi onde, sure, vrede, dovne og ind i mellem næsten forbudte børnesange. Så tag dit sorte tøj på, gerne en spirit-maske og kappe og kom; De Onde superhelte spiller op til ordentlig ond musik. He, he…

Peter Marrott: Trompet-ond
Tobias Trier: Guitar-ond
Torben Westergaard: Bas-ond
Carl Quist-Møller: Tromme-ond

JAZZSPINNERZ MED SILLE & PALLE

Når Jazzspinnerz går på scenen, bliver publikum hvirvlet ind i en pulserende dansekoncert.

Her spiller boblende Bebop op til streetdance – svedig samba møder modern dance, og breakdanceballet danses til blød bossa.

 

Med 2 mandlige dansere fra det prisbelønnede dansekompagni Uppercut Danseteater og “Sille & Palle” – 2 af landets mest erfarne musikere indenfor koncerter for børn, er der lagt op til et brag af en koncert i bevægelse, hvor publikum selv er med til festen!

 

Op på tæerne og kridt danseskoene!

 

Sille Grønberg: Sang

Palle Windfeldt: Sang og guitar

Mark Philip: Dans

Luks Larsen: Dans

MARIANNE IBEN HANSEN

Når det handler om sproglig nysgerrighed og begejstring, er der altid noget at komme efter hos børnebogsforfatter Marianne Iben Hansen. Sjove rim, rappe rytmer og gode historier. Denne dag vil hun læse højt fra Axel elsker biler, som netop i år har 10 års jubilæum. Herefter bliver der minirap og ordballade, hvor alle kan være med.

BØRNESKOVEN #2: ELEKTRISK

SØNDAG / 17.09.2017

DØR KL. 13.00

KONCERT KL. 14.00

BILLET: 50 DKK
FAMILIEBILLET (4 personer): 150 DKK

KØB BILLET