HIPSOMHAP

Danmarks sejeste hip-hopgruppe til børn indtager endelig Albertlund. Og vi tør godt love brede smil og stjerner i øjnene når Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad dukker op gennem scenerøg og kulørt spotlight og synger deres YouTube Hits ”Av!”, ”Hop Lidt Mer” og ”Min Far”.

Det bliver en eftermiddag med svedige beats og seje rim, og sjove historier om at fyre den af og gøre det, man har lyst – også når de voksne ikke synes det er verdens bedste ide.

 

HipSomHap taler, rapper og synger med børnene, ikke bare til dem. Så glem alt om guitar og rundbordspædagogik: HipSomHap er kommet for at gøre børnemusik cool.

 

HipSomHap består af Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach, der har en række udgivelser og samlet set flere end 1000 koncerter bag sig. De to rappere er trætte af kedelig børnemusik og har en fælles mission om at give de helt unge musiklyttere en oplevelse af at blive taget seriøst. Derfor opstod ideen om at danne Danmarks første rap-gruppe for børn. Og interessen har været overvældende. Både små og store har lynhurtigt kastet deres kærlighed over HipSomHap.

 

Aldersgruppe ca. 4-12 år plus seje forældre og bedsteforældre.

 

Anna Bukh Jakobsen: Rap

Andreas Seebach: Rap

Rasmus Sejersen Aka. Dj Snusk

facebook.com/hipsomhapdk/

HIPSOMHAP

SØNDAG / 28.10.2018

DØR KL. 14.30

KONCERT KL. 15.00

FORSALG: 75 DKK
FAMILIEBILLET (4 PERS): 225 DKK
DØRSALG: 90 DKK

KØB BILLET