DAGLIG STAB ANBEFALER

Denne aften har vi booket to af vores egne yndlingsbands.

Hvorfor?

Fordi vi synes du skal høre dem – de er helt vildt fede!

 

LUSTER:
Luster er energisk, direkte, raw-pop der kan lede tankerne hen på 70’ernes og 80’ernes new wave scene med navne som The Police, Devo og tilnærmelsesvis et nyere band som LCD Soundsystem. Var du vild med Superheroes – så vil du også elske Luster!

Bandet bevæger sig imellem hektiske catchy raw-pop numre til umiddelbare jangle-dream ballader.

Luster er musik for drømmere, musik for dansere.

 

NEW KIDS:
New Kids stiller instrumenterne op midt på popmusikkens indkøbsstrøg og med den syngende trommis Rune Lohse i midten bringer de improvisationsmusikken til folket. New Kids uddeler rundhåndede vareprøver og charmerer publikum med deres lyd. For det handler om lyd og ikke om form. Alt er lyd, baby.

New Kids demonstrerer med deres psykedeliske pop, at avantgarden ikke står i modsætning til det tilgængelige og populære, som bl.a. også Ariel Pink har vist. Bandet præsenterer ved koncerten numre fra deres kommende album.

LUSTER / NEW KIDS

FREDAG / 30.11.2018

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 109 DKK
DØRSALG: 139 DKK