THE SAVAGE ROSE

I 1967 samledes det purunge beatband The Savage Rose for første gang. Fem årtier er sidenhen fløjet forbi og The Savage Rose står så stærkt som aldrig før, noget bandet for alvor cementerede med deres koncert på årets Roskilde Festival, og senest igen på vores egen Badesøen Festival – lige her i Albertslund! Der var i den grad både ’love’ og ’freedom’ i luften!

The Savage Rose, med Thomas Koppel og Annisette som bandets kerne, har været med til både at revolutionere den danske rock og samtidig definere den som en helt selvstændig kunstart. Det er ikke kun deres musik der har været med til at sætte dem på verdenskortet. Deres politiske og holdningsbaserede tilgang til de svage i samfundet og verden, gør dem ligeledes bemærkelsesværdige og aktuelle dengang som i dag.

The Savage Rose består i dag af:

Annisette Koppel: Vokal
Naja Rosa Koppel: Kor
Amina Carsce Nissen: Kor
Palle Hjorth: orgel, melotron, trækharmonika og synth
Rune Kjeldsen: guitar
Frank Hasselstrøm: trækbasun og klaver
Jacob Haubjerg: bas
Anders Holm: trommer

Vi glæder os til at genopleve kuldegysningerne fra Badesøen Festival, når The Savage Rose besøger Forbrændingens vellydende scene, og tænder lys i det mørke efterår.

Koncerten er for stående publikum.

THE SAVAGE ROSE

FREDAG / 13.10.2017

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 249 DKK
DØRSALG: 279 DKK

KØB BILLET