VINTERTUR. En københavnerbaseret elektronisk kvartet.

Med deres maskinpark skaber de et mystisk og dragende lydunivers med mørke toner og danceable beats, der er som skabt til festtrancen og de små reflekterende øjeblikke.

The Tremolo Beer Gut leverer altid et action packed, sexet og farligt liveshow. Det er lige dele svedig surf, hudløs rock’n'roll og masser af rødt lys og røg i lange baner. Albummet “Under the Covers With…” blev udgivet i oktober 2011 på Crunchy Frog og indelholder covers af bl.a. WhoMadeWho, Tom Waits, Kraftwerk og Depeche Mode.

“Det er kræs for nørder og nysgerrige.” – Politiken, 4/6

”The Tremolo Beer Guts formår imponerende nok at give langt de fleste covers nyt liv med deres surf-lyd, hvilket ikke alene berettiger genfortolkningerne, men også effektivt frigør de kendte originaler fra deres oprindelige versioner, hvilket er lidt af en bedrift.” – Geiger

“Most serious surf instrumental fans more than likely have at least one Tremolo Beer Gut album among their collection if not all of them… It’s safe to say that just about everything this band touches turns to gold, well maybe not in record sales, but in true musical genius.” – Rock Is Dead, USA

The Tremolo Beer Gut er et live-band, der bare skal opleves!

Forbrændingen byder nu Baby Woodrose velkommen.
Det sejeste ved Baby Woodrose er at alle albums er forskellige.

Arbejdet i nye omgivelser og med nye mennesker har resulteret i en ny lyd, der er mere pågående, stram og ligefrem end på tidligere Baby Woodrose albums. Lorenzos sangskrivning er dog forblevet den samme og på "Baby Woodrose" får man en fin blanding af udknaldet garagepunk og smukke melankolske sange. Fra det smadrede Kinks riff i "No Mas" over den episke ballade "Countdown To Breakdown" til "Emily", der efter eget udsagn er den mest kommercielle sang, Lorenzo nogensinde har skrevet.

Baby Woodrose har i en lang årrække turneret og indspillet plader som en trio, men det seneste år har bandet i realiteten været et Lorenzo Woodrose projekt.

Så kig forbi Lørdag d. 1 September til en god udknaldet og dog smuk aften, med Baby Woodrose på scenen.

I november 2011 sendte sangerinden og sangskriveren Ida Gard endelig sit debutalbum på gaden – og der var masser af ros til den stærke sangerinde for ”Knees, Feet & the Parts We Don ́t Speak Of”.

Den garvede Torben Bille kaldte det ”en debut, der bringer armene i vejret og får denne lytter til at gå i knæ”, mens Steffen Brandt havde albummet som bobler på sin liste over de bedste danske 2011- udgivelser, med karakteristikken ”Insisterende debut”. Yderligere ros kom fra både P3 og P4, der begge har playlistet albummets første single ”You’ve Got Some Explaining To Do”. 



Ida Gard er på ingen måde nogen leverpostejsfarvet middle-of-the-road musiker. Hendes musik og tekster emmer af intenst nærvær og levet liv – og det hele er sat i scene uden smålig skelen til frkantede genrer og regler for hvad man kan og ikke kan. ”Knees, Feet...” er et album der både rummer saftig blues, cabaret, højspændt drama og stærk popmusik, hele vejen igennem med en insisterende, stolt og nærværende sangerinde som centrum. Gard nævner selv både Nirvana, Alanis Morrissette og Fiona Apple som inspirationskilder, men hun er først og fremmest sig selv og sin egen. 



Ida Gard stammer fra Hadsund og begyndte at spille klaver som 9 årig. Et par år efter tog hun fat på guitaren – og via fere års samspil på den lokale musikskole og et længere ophold på Den Rytmiske Højskole i Vig, tog hun i 2007 på sangskriverkursus på Rytmisk Center i København, hvor sangene nærmest væltede ud af hende. Hele fre sange fra det kursus er at fnde på debutalbummet, deriblandt ”On His Knees”, der i 2008 gav Ida Gard sejren i det års udgave af KarriereKanonen og dermed masser af spilletid på P3.
Med sejren fulgte også henvendelser fra branchefolk og pladeselskaber, men ikke rigtigt noget der virkede værd at gå efter. Med samme kompromisløshed blev en række indspilninger fra 2009 lagt på hylden, fordi de ikke var helt rigtige. I stedet tog Ida Gard senere samme år til New York, hvor hun blev tilbudt en sofa at sove på og 1000$ som præmie for at have vundet en sangskriverkonkurrence. Det førte til endnu et ophold og fere koncerter i NYC – og det var en determineret Ida Gard der vendte hjem, fast besluttet på, at nu skulle det debutalbum indspilles.


Det tog lidt længere end oprindelig beregnet at nå målet, men efter et langvarigt og givtigt samarbejde med produceren og keyboardspilleren Jesper Bo, kunne Ida Gard mod slutningen af 2011 endelig sende debutalbummet ”Knees, Feet & the Parts We Don ́t Speak Of” på gaden.

Ét af de største stjernefrø 2011 havde at byde på var utvivlsomt dansk-svenske NIKLAS; manden bag singlen "Ikke Mer' Mig" og YouTube fænomenerne "Ingen Dikkedarer", "Chiller Når Du Flexer", ”Veninder” og aktuelle ”Top Swag”.

Slutningen af år 2011 bød på hans første officielle EP, der chartede som #1 på iTunes og i ugevis havde de 2 singler "Veninder" og "Top Swag" til at indtage 1- og 2. pladsen på både Spotifys og iTunes streaminglister med flere millioner streams og allerede certificeret 3 x platin status! Faktisk havde NIKLAS hele 3 numre i den danske Top 20 og både "Top Swag" og ”Veninder” var i en uge i Top 100 over de mest spillede nummer i verden på Spotifys populærliste.

Derfor er det med en god portion selvtillid, taknemmelighed og ydmyghed at NIKLAS vil tage sin første landsdækkende turné i efteråret med fuld produktion. Men hvem er artisten NIKLAS egentlig?

Den unge artist har på meget kort tid rettet den samlede branches øjne mod sig og med knapt 8 millioner views på YouTube på godt et halvt år er NIKLAS er på mange måder det bedste danske bevis på viral vigtighed og variation. Tilmed uden at give ét eneste interview eller have ét eneste pressebillede ude - han holder sin identitet hemmelighed og privat mens han lader sin stemme og sine produktioner tale for sig selv. På den måde står han i skarp kontrast til de tidstypiske sensations-prægede artister. En finurligt tilgang i en tid hvor selvudstilling synes at være reglen mere end undtagelsen.

Til sommer spiller NIKLAS ganske få nordiske festivaler og derfor rettes fokus nu 100% ind på efteråret. Et slagkraftigt live-hold og en komplementerende lyd- og lysproduktion er blevet sat og skal være med til at gøre denne første landsdækkende turné til både en succes og en på alle måder succesfuld og stor oplevelse.

”Would You Change Your Life?” er single forløber for The Blue Vans 5. studie album, som udkommer d. 3. september. Indspilningen har slået sine folder i STC Studierne i de sidste par måneder og bag knapperne har The Blue Van fundet sammen med den danske producer Joshua (Kent, Kashmir, Mew, etc). Album udgivelsen bliver fulgt til dørs af en massiv efterårs tour der starter d.13. september.
Den officielle video til singlen ”Would You Change Your Life?” ligger klar d. 30. maj, men man vil dog allerede d. 14. maj få en forsmag på hvad der venter forude, da der vil blive offentliggjort en forfilm til den officielle video, som bliver bygget op som en mini film.

The Blue Van har til presse og artwork fotos allieret sig med den danske fotograf Søren Solkjær Starbird. The Blue Van, som består af Steffen Westmark, Søren V. Christensen, Allan Villadsen og Per Jørgensen har med de to forrige albums ”Man Up” fra (2008) og ”Love Shot” (2010) for alvor sat deres aftryk i den danske muldjord med bl.a hit singlerne ”Silly Boy” (P3’s Uundgåelige), ”Man Up” efterfulgt af ”There Goes My Love”, som blev verdenskendt i den første ”iPad”- reklame, ”Love Shot”, ”Fame And Glory”, og duetten ”Love Radar” med danske Nabiha. I kølvandet på dette er bandet blevet honoreret med en BMI Award, nomineret til P3 Guld Pris i kategorien ”Årets Gennembrud”, Gaffa Prisen 2010 i kategorien ”Årets Danske Rock Udgivelse” mv. og har i dag mere end 40 synkroniserings-placeringer i bagagen.

Alle dage i Freja Loebs 24-årige liv har peget frem mod 28. November 2011. Dagen, hvor hun endelig fik fuldt afløb for den musik, som har hobet sig op i hende, siden hun var barn. For hendes trang til at skabe går langt ud over det normale, og hver gang den bliver spærret inde, gør hun oprør. Så foruden at være stillstudier i selvbevidst pop emmer hendes sange af forløst energi. Det har vi allerede hørt i den tidligere P3’s Uundgåelige Never Stop Coming Back, og nu kan vi høre gennem hele debutalbummet Odyssey.

Som 10-årig var det små, enkle sange på guitar omhandlende Moder Jord og om at passe på naturen. I dag er der en anderledes slagkraft over Freja Loebs sangskrivning. For godt nok kommer melodistumper flydende til hende helt ubevidst – og gerne, når hun er på vej ud af døren – men når hun først sætter sig til at komponere, bygger hun numrene møjsommeligt op, så de har størst muligt effekt.

Valget af samarbejdspartner på produktionssiden af musikken endte med producer Lasse Lyngbo (White Pony, Diefenbach, Vinnie Who).

De har sigtet højt og været dristige: Blondie, David Bowie og The Cure er blandt forbillederne. I slutningen af 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne ramte rockmusikken nemlig en tone, som Freja Loeb bliver ved med at søge tilbage til uanset, hvad radioerne og hendes jævnaldrende render og dyrker lige nu.
Der er den drømmende, melankolske Rainbows, som cirkler om at komme videre til et nyt sted. Der er den dystre Running With Scissors og modsætningen i det umiddelbare dansenummer My Time, som Freja Loeb skrev på det kick hun fik af at rejse langt væk i en måned. Og ikke mindst er der den smukke sang og single Soft Blues, hvor man skimter alle de gange, Freja Loeb har siddet foran sin fars pladespiller med store øjne og ører og hørt Fleetwood Mac.

Endelig finder man den søgende menneskelighed i titlen Odyssey. Det favner den rejse, Freja Loeb har kastet sig ud på for at nå den efterstræbte debut. En rejse, hvor hun har lært sig selv at kende, hvor hun måske endda er blevet lidt voksen, og hvor hun kun har forøget sin tro på, at hun har fat i den lange ende – simpelthen fordi hun vil musikken på musikkens præmisser.

”Musik for mig er ikke et valg. Det er en nødvendighed.” fortæller Freja Loeb

Vi glæder os til at tage imod Freja og hendes nødvendigheder d. 6 okt. Kom ned og få en tour de force gennem hendes univers.

Mike Sheridan har siden udgivelsen af sit Danish Music Award præmierede debutalbum ”I Syv Sind” fra 2008, udelukkende helliget sig musikken i alle dens former og afskygninger. Han har komponeret musik til Alexander Kølpins sommerballet, turneret i Danmark med originale produktioner til Rune Klan’s ”Det Blå Show”, komponeret soundtracket til den svenske indiefilm ”Fuerteventura” samt lavet et unikt værk med den verdenskendte installationskunstner Eva Koch under CPH:DOX sidste november.

Desuden har han fået opfyldt en større drengedrøm ved at udgive på det verdensberømte elektroniske pladelabel R&S, der i starten af 90erne bl.a. udgav nogle af produceren Aphex Twins første singler og i de senere år også har udgivet EP’er med James Blake. Udgivelsen var EP’en ”Too Close” som Mike Sheridan lavede med sangeren Mads Langer. Derudover har der også været tid til at passe sin metier som DJ på nogle af Københavns vigtigste elektroniske klubber, samt optrædener på festivaler som Strøm, Distortion, RAW og ikke mindst Roskilde Festivalen og Skanderborg Festival.

Albummet ”I Syv Sind” satte på alle måder fokus på, hvordan unge talentfulde elektroniske musikere de senere år, i større og større grad med teknologiens udvikling, har haft stor frihed til at lave fuldstændige albumindspilninger næsten uden brug af traditionel studietid - med computeren som det primære instrument. Og den dengang 16-årige Mike Sheridan lavede også størstedelen af sit første album i soveværelset i kælderen, hjemme hos sine forældre på Amager.

Med opfølgeren ”Ved Første Øjekast”, har Sheridan vendt hele processen 180 grader. 90% af alle lydene på albummet er organiske, hvilket vil sige det er håndspillede instrumenter af bl.a. Mike Sheridan selv, sange, korarrangementer, og i det hele taget data fra den ”virkelige” verden, der har været råmaterialet for den nu 20-årige komponist. Computeren har denne gang udelukkende været brugt til at klippe og arrangere musik lavet med instrumenter som f.eks. en Buchla lydstation, en nærmest mytologisk Cristal Bachet, samt et antikt janitshar set-up som Mike Sheridan selv måtte lære at spille på. Desuden gæstes albummet af vokalisterne Freja Loeb og Rasmus Walter, der sammen med Mogens Dahl Kammerkor, leverer de vokale indslag til albummet.