VELKOMMEN TIL FORBRÆNDINGEN!

Vi ønsker at du skal have en god oplevelse hos os. Derfor har vi lavet følgende husregler, som du bedes følge:

Alle er velkomne til koncert eller andet arrangement i huset
– hvis de har billet eller betaler entré i døren.

Vores søde bartendere sælger drikkevarer
– og derfor må du ikke have dine egne med ind.

Når du er fyldt 18 år, må du købe og drikke alkohol
– men du må ikke give noget til dine venner eller andre under 18 år.

Du må gerne drikke mange øl og blive fuld
– men du må ikke opføre dig ubehageligt eller truende overfor andre.

Du er meget velkommen til at ryge udenfor
– men du må overhovedet ikke ryge indenfor – heller ikke e-cigaret.

Kunst er fedt
– men det er strengt forbudt at male, tegne, skrible, eller lignende på Forbrændingens vægge, inventar, plakater eller andet.

Din jakke er flot
– men af sikkerhedshensyn må du ikke have den på i salen. Garderoben koster en 20’er.

Vores personale er her for at give dig og de andre gæster en god oplevelse
– derfor skal du følge vores anvisninger.

Overtræder du en eller flere af vores husregler kan det medføre bortvisning. Ved bortvisning refunderes din billet ikke.