BARBARA MOLEKO

Med to succesfulde albums i ryggen, deltagelse i ’Toppen Af Poppen’ og adskillige store koncerter på CV’et er Barbara Moleko blevet dansk folkeeje.

Med en opvækst i Mozambique, Sydafrika og Vanløse har Barbara Molekos liv været et sansebombardement af billeder – fra sydens støv til nordens stenbro, fra afrikansk jazz og amerikansk soul til danske viser – hvilket alt sammen kommer til udtryk i hendes lydunivers.

Du kender blandt andet Barbara Moleko fra kæmpehittet “Helt Min Egen” med LOC, guldsinglen ’Dum For Dig’, samt ’Gør Mig Lykkelig’, ’Tag Min Hånd’ og ’Paranoia’, men især hendes fortolkning af Tøsedrengenes ’Indianer’ fra Tv-programmet ’Toppen Af Poppen’, som fløj hurtigt ind på hitlistens førsteplads!

I 2017 var Barbara Moleko vært til Børne MGP for mere end en million seere – og havde en af hovedrollerne i Peter Langdals musicalificering af Susanne Biers Efter Brylluppet”.

I 2019 har Barbara indtil videre udgivet kvindesangen “Volume”. Som kort sagt giver kvinder besked på at “skrue volumen op”.

BARBARA MOLEKO

FREDAG / 06.09.2019

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 249 DKK
DØRSALG: 279 DKK