fbpx

BILLY BOY IN POISON + UNSEEN FAITH

BILLY BOY IN POISON:

BILLY BOY IN POISON fra København leverer tung og aggressiv metalcore. Men bandet er ikke sådan at sætte i bås, og elementer fra både brutal deathcore og catchy melodød stikker fjæset frem i kvartettens slagkraftige cocktail.

 
BILLY BOY IN POISON er et erfarent liveband, der leverer høj energi, kvivskarpt sammenspil og tung lyd hver gang, de går på scenen. Bandet har optrådt på en række danske metalfestivaler, supportet bl.a. Aborted og Vildhjarta og har turneret flere gange i udlandet.
 
BILLY BOY IN POISON har udgivet tre albums. Det seneste, ‘UMBRA’, udkom i slutningen af 2021, og pressen kaldte det blandt andet: “sangskrivning af international
kaliber” (Devilution), “allerøverste hylde” (Metalized) og “latterligt højt musikalsk niveau” (Radon Metal).
Bandet arbejder i øjeblikket på en ny udgivelse, der vil bringe en væsentlig udvikling i lyden med sig. Der er god chance for, at der bliver spillet helt nyt materiale til koncerten.
UNSEEN FAITH:
UNSEEN FAITH leverer en knusende fusion mellem deathcore og metalcore af den højeste standard. Bevæbnet med tunge guitarriffs, masser af energi og halsbrækkende breakdowns er UNSEEN FAITH mere end klar til at komme ud og sætte sit aftryk på verden. Efter den seneste udgivelse “Evoke” er Unseen Faith klar til at udgive en EP bestående af 4 nye singler, som blandt andet byder på en gæsteoptræden fra Mirza fra Siamese.
Alle sange er endnu engang produceret i samarbejde med Chris Kreutzfeldt i Badcat Studio, som også har stået for mixing og mastering. Lytteren bør forvente en ny musikalsk side af Unseen Faith, men stadig med kompositioner, der naturligt bevæger sig mellem det mørke og tunge udtryk til ophøjede atmosfæriske passager. Unseen Faith ser frem til at vise, hvad de definerer som deres fineste og mest komplette sange.
De kommende singler har en fortællende og reflekterende tilgang hvor vi som mennesker eller/og samfund svigter grundet valget om at bygge vores imperium op omkring os selv med et ønske om og tørst efter mere, mens vi glemmer, hvad vi allerede besidder. Unseen Faith inviterer dig til at tage stilling, ved at bringe nye perspektiver til samtalen og debatten om kulturelle forskelle. I en verden af muligheder er det nemt at dvæle i vores små verdener, og gemme os selv inde i vores egne fæstninger.

BILLY BOY IN POISON + UNSEEN FAITH

LØRDAG / 29.4.2023

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 149 DKK
UNGBILLET: 85 DKK
DØRSALG: 169 DKK