BRANCO + FOULI - HOMECOMING
To Albertslund legender vender hjem til Forbrændingen d.11 september for at hjælpe os med at fejre vores 30-års fødselsdag.
Nemlig hip-hop mastodonterne Branco og Fouli!
Det bliver en aften til historiebøgerne.
________
Døre: 19.30
Show: 21.00
Almindelig forsalg: 200 DKK
Ungbillet (til og med 25 år): 150 DKK
Dørsalg: 220 DKK
________
Branco:
”Ingen lyder større en Branco”. Sådan lød det fra både anmeldere og fans, da Branco den 1. januar 2021 udgav albummet BABA BUSINESS 2, der sidenhen indtog hele toppen af Spotify-charten og blandt andet blev vurderet til et af det års bedste albums af musikmagasinet Soundvenue.
Branco rundede 2020 af som den store vinder ved DMA med hele 3 statuetter, og samlet set har Branco nået en imponerende milepæl i sin karriere med over 100 mio. streams og tre dobbelt- og platincertificerede albums og i den grad bevist, at han kan levere lyrisk tyngde og solide produktioner.
En af de største spiller i dansk hip-hops historie, som nu vender hjem til Forbrændingen i Albertslund for første gang i mange år.Fouli:
Foulis karakteristiske og melodiske lyd blandet med overlegne vers har skubbet den talentfulde rapper helt frem på den danske hiphopscene.
Det hele startede for alvor i 2016, hvor Fouli sammen med duoen DC (Danni & Carmon) udgav nummeret “Vi Tales”, der blev et massivt undergrundshit. Sangen har lige over 1,7 millioner streams på YouTube, helt uden pladeselskab eller medier, som normalt er med til at skabe omtale og succes.
Fouli er en af Forbrændingens tætteste venner, og vi glæder os til at river vores scene over endnu en gang.