EA KAYA + LYLA HAIFA

Ea Kaya
Allerede som 11-årig begyndte Ea Kaya at skrive sine egne sange. Som et produkt af sin generation, lærte hun sig sangskrivningens kunst ved hjælp af viden og inspiration fra internettet. Taylor Swifts og Kelly Clarksons sange blev versioneret, skilt ad, fornyet og lagt på Youtube – og blev fundamentet for den viden Ea Kaya i dag bruger til at skrive sine egne popsange. Som 13-årig gik Ea Kaya til sine forældre og fortalte dem, at hun ville leve af at lave musik. Sådan. Ikke så meget snak. Mere handling.

Ea Kaya har allerede været featured i utallige medier, samt indspillet sin egen Red Bull Live Session.

Lyla Haifa
Bag kunstnernavnet Lyla Haifa, står sangskriver og sangerinde Layla Tinneberg.

For 2 år siden, gik den nu 28 årige sangskriver i studiet med producer Miccel Mohr og med udgangspunkt i skrabede iphone optagelser og en lyst til at lege og være kreative, har de skabt musikken til Lyla Haifas kommende debut EP.

I musikken fusioneres en indie-folk inspireret sangskrivning med synthbåren melankoli, legende perkussion og dramatiske lydbilleder.
Centralt i sangene står Laylas karakteristiske sopran, som skaber en nær og inderlig oplevelse i det drømmende univers.

EA KAYA + LYLA HAIFA

FREDAG / 17.05.2019

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 99 DKK
DØRSALG: 129 DKK