GIN & GENDER #12

GIN&GENDER #12 – CHEERS TO FEMINISM! AND LITERATURE! AND MUSIC!

Dansk Kvindesamfund og Talk Town er gået sammen om et event med to af vores yndlingsting som omdrejningspunkt: drinks og litteratur med fokus på køn, ligestilling og denne gang MUSIK.

GIN&GENDER vil denne gang finde sted på spillestedet Forbrændingen, som en del af deres projekt Kvinder I Centrum.

Dørene åbner kl. 19 og showet starter kl. 20.

Bidragsyderne afsløres i bedste suspense-stil løbende her i vores event – så følg med ved at erklære dig “interesseret”! Eller stol blindt på os, ryd kalenderen og glæd dig til en inspirerende aften, der kan fylde og mætte dig med indtryk, så du må tulle hjem og fordøje, eller være springbræt til en aften, hvor køn og kultur diskuteres passioneret til ud på de små timer.

Ses vi? Det håber vi!

/Dansk Kvindesamfund og Talk Town

GIN&GENDER så første gang dagens lys på kvindernes internationale kampdag den 8. marts 2015, hvor vi blev blæst omkuld af fremmødet, stemningen, poesien, bidragyderne, energien, sammenholdet, tankerne, hyggen, inspirationen og alt det andet gode, der kom ud af at stuve en hulens masse mennesker sammen – samlet om køn, ligestilling og litteratur. Så vi tænkte: “Vi prøver sgu at gøre det igen”. Og måske igen og igen og…

Konceptet er simpelt: vi beder mennesker, vi selv finder inspirerende, om at udvælge og på dagen læse (eller på anden vis fremføre) tekststykker, der på den ene eller anden måde handler om køn, kønsroller, feminisme, sexisme, kønsidentitet, ligestilling med mere.

Tekststykket kan være prosa, poesi, essay, blogindlæg, eventyr, egen tekst eller noget helt syvende og være inspirerende, tankevækkende, morsomt eller provokerende – så længe det for bidragsyderen siger noget centralt om køn og krop.

GIN & GENDER

FREDAG / 13.09.2019

DØR KL. 19.00

TALK KL. 20.00

GRATIS