GULDIMUND + ELBA

Guldimund:

Bag Guldimund står 30-årige Asger Nordtorp Pedersen der var sangskriver, bassist og medforsanger på TÅRN’s debutalbum “Ud Ad Mit Vindue” (2016), og som igennem flere år var medlem af Blaue Blume som bassist og medsangskriver af deres seneste album “Bell of Wool” (2019) samt EP’en ‘Sobs (2017). Han har nu helliget sit virke til Guldimund, der oprindeligt tog sin begyndelse i 2016.

Som navnet antyder, trækkes der hos Guldimund tråde til den danske sangskat. Asger sang som barn i drengekor, og hans indie-folkede univers har en umiskendelig skandinavisk tone

ELBA:

ELBAs energiske og catchy synthpop er både personlig, dramatisk og fængende og formår både at få hjertet og fødderne til at danse. En cocktail af energi, der giver associationer til kvindelige kollegaer som Aurora, MØ og Robyn.

Bag akronymet ELBA finder man Ellen Bathum ? ikke kun en dygtig vokalist, men også en musikalsk håndværker i sin egen ret. Ellen er dybt involveret i alle aspekter af sit musikalske projekt, lige fra sangskrivning og produktion til mix og master, og hendes perfektionisme er til at tage og føle på i sangenes detaljerigdom og personlige energi.

GULDIMUND + ELBA

FREDAG / 02.04.2021

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 20.00

FORSALG: 149DKK
DØRSALG: 169DKK