fbpx

IVAN$ITO

IVAN$ITO har på lidt over et år udviklet sig til at blive et af de mest hypede nye navne herhjemme – en hype, som han har skabt på trods af, at sproget er spansk og genren leder tankerne hen på Bad Bunny og J Balvin – men med et nordisk twist, der netop gør IVAN$ITO interessant og relevant både indenfor og udenfor landets grænser. IVAN$ITO udgav i foråret albummet ’$OLO MEMOS’, et album, der er lavet i samarbejde med producer Marcus Gordon – og som på mange måder satte en streg under IVAN$ITOs potentiale – både indenfor og udenfor de danske grænser. ’$OLO MEMOS’ fulgte dermed op på debutalbummet ’Everything Is Reggaeton’, der udkom i foråret af 2020 – et album, der med sublime anmeldelser fra Soundvenue og GAFFA cementerede ham – som Danmarks egen reggaeton-stjerne. IVAN$ITO – med de chilenske rødder – har formået at skabe sig egen plads på den danske musikscene. Han har med udsolgte koncerter og to anmelderroste albums bevist sig selv, som en artist der både har talentet og ikke mindst viljen til at bryde ud af landets grænser – samtidig med at opbygge en fanbase i sit hjemmemarked. IVAN$ITOs kombination mellem hans to verdener; Chile og Danmark, har netop bidraget til den skæve genreblanding mellem de nordiske melodier og den latinamerikanske reggaeton. En blanding af kulturer, der gør, at IVAN$ITO anses som en af de mest interessante nye artister vi har herhjemme.

IVAN$ITO

FREDAG / 09.09.2022

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 149
DØRSALG: 169