KAREN MUKUPA MED TROLLE & TORMOD

Byg dit eget maracas-instrument, spil med det sammen med Karen Mukupa og giv det til mormor i julegave. Sådan laver vi en julefest for børn – og i er alle inviteret!

Kl. 14 til 15: Albertslund Billedskole står for en workshop hvor børnene kan bygge et maracas-instrument af genbrugsmaterialer. Det er med garanti mormors drømmejulegave – og hvis du har lyst kan du spille på den sammen med Karen Mukupa og Trolle & Tormod.

Kl. 15 til 15:45
Trolle og Tormod er gået sammen med Karen Mukupa om at lave en helt særlig koncert for børn og voksne. Med Mukupa på sang og dans, og Trolle og Tormod på bas og elguitar, er der dømt gyngende reggae og afrikanske rytmer med lærerige dansetrin og bevægelser der sætter gang i kroppen på nye måder, ligesom der også er drilske løgnesange og eventyrlige historier fra varme lande. Glæd dig til når Trolle og Tormod og Miss Mukupa spiller reggae og afro sammen!
Aldersgruppe: ca. 4 til 12 år og deres forældre.

——————-

Live For Børn er familiearrangementer i Forbrændingen hvor i oplever livemusik, litteratur og billedkunst for børn. Hvert arrangement er tilrettelagt så der er tid og rum til fordybelse, inspiration og ikke mindst opleve musikere og kunstnere der har noget på hjertet til børn.
I kan altid købe nybagte boller, kaffe og juice fra kl. 14 hvor dørene åbner.

KAREN MUKUPA M. TROLLE & TORMOD

SØNDAG / 08.12.2019

DØR KL. 14.00

KONCERT KL. 15.00

ENKELT: 75 DKK
FAMILIE: 225 DKK