fbpx

LUCHA ESCUCHA

Forbrændingen og BODYSLAM! er stolte af at præsentere LUCHA ESCUCHA, den mest overdådige aften du kommer til at opleve.

Denne aften er alt det du ikke vidste du drømte om.

Programmet byder på mexicansk fribrydning, burlesque performances og mariachi band, alt kan ske og alt skal ske.

De to skønne burlesque dansere er:

Scarlet Blixen er en af Danmarks førende burlesque performere med mere end 10 års samlet erfaring som professionel showgirl. Hun er internationalt anerkendt og har optrådt i store dele af Europa såvel som til live jazz i burlesque’s hjemby New Orleans. Hun har en særlig evne til at forføre sit publikum med både blik og bevægelser som de aldrig glemmer. En fyrig femme fatale med sans for sensualitet, der helt sikkert vil tænde en ild i både publikums hjerter og underliv. En oplevelse du ikke vil gå glip af! 

Og:

Tyrannosaurus Regs er en regulær tornado af in-your-face følelser, energi og farver. Hens acts er en regnbue af bevægelse og bombastisk story telling, hvor hen bruger sin krop til at kritisere begrænsende normer i samfundet. Hen efterlader dig med garanti med tankefoder og et smil på læben. Tyrannosaurus Regs er på alle måder en stor oplevelse at møde på en scene – om det så er i intellektuelle paneldebatter eller når hen smider det hele for et publikum, inklusiv både sine egne og deres hæmninger!

Til at varme vores øregange har vi ingen ringere end det fantastiske mariachi band Mexico Lindo.

Derudover har vi Den Mexicanske Ambassade og Tequila.dk som samarbejdspartnere til at hjælpe med at gøre aftenen til noget helt særligt

Hvis du vil have den mest ekstravagante aften du længe kommer til at opleve, så køb en billet nu.

LUCHA ESCUCHA

LØRDAG / 22.10.2022

DØR KL. 19.00

SHOW KL. 20.00

FORSALG: 249 DKK
UNG: 139DKK
DØRSALG: 269DKK