UPCOMING PÅ DANSK - UNDERTEKST, STATISK & BLÆST

Forbrændingen har udvalgt tre lovende, danske bands til denne særlige upcoming aften, fredag den 13. marts. Så forbered dig på, at både danse og svaje til lyden af danske gloser når Blæst, Undertekst og Statisk giver deres bud på hvad der rører sig på den danske popscene.

Blæst er et dansksproget pop-projekt, der med forsanger Fernanda Rosas stærke vokal, blandet med moderne og energiske popproduktioner, allerede har charmeret danskerne. De debuterede med singlen ”Du Gør Det Bedre” i oktober 2019, som blev added til bl.a. of Tomorrows ‘Uimodståelige’ og New Nordic Friday, og fulgte hurtigt op med singlen ”Dine Hænder”.

Aarhusianske Undertekst debuterede i 2018 med singlen ”Skibet”. Med en stræben efter lyden af ungdom, har de blot 18-årige drenge allerede fanget lytterne med deres fængende melodier og sarte tekster – især med singlen ”Skal vi tage til månen”, som i 2019 var den 10. mest spillede sang på P6 BEAT.

Statisk er Mathias og Augusts svar på hvordan popmusik burde lyde i dag. Med deres to singler ”Helt Tæt” og ”Blind” har de allerede optrådt på festivaler på tværs af landet, og er for alvor i gang med at erobre deres egen plads på scenen og i danskernes hjerter. I deres drømmende univers er der er lagt op til dansevenlige rytmer og virtuose guitarsoloer, der giver flashbacks til 80´erne.

 

UPCOMING PÅ DANSK

FREDAG / 13.03.2020

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 109 DKK
DØRSALG: 129 DKK