RIOJAZZ4 / WILHELM

RioJAZZ4:
RioJAZZ4 har skabt en unik lyd i mødet mellem den kølige nordiske jazz og det varme og temperamentsfulde Rio de Janeiro. 
Den danske etablerede bassist Morten Ankarfeldt og den brasilianske guitarkomet Caio Marcio Dos Santos skabte med udgivelsen ’Rio em vermelho e Azul’ (Calibrated rec 2013) et personligt udtryk, hvor sambaen og choro’en fra Rio de Janeiro indgår i et symbiotisk møde med jazzen fra København.

Denne sammenspillede kvartet, der fuldendes af den danske, lyriske saxofonist Christina von Bülow (elev hos legenden Stan Getz) og den sprudlende trommeslager fra Rio de Janeiro, Cassius Theperson har de seneste år opnået en nærmest magisk forbindelse gennem en lang række koncerter, hvor kvartetten RioJAZZ4 har udfordret hinandens musikalitet i såvel Danmark som Brasilien.

Forvent en smuk og energisk koncert, hvor de fire musikere spiller direkte til hjertet og med en energi der kan være svær at sidde stille til. Med musikalsk overskud og et legende sammenspil præsenterer de her egne kompositioner, samt stærke numre fra den sanselige brasilianske sangbog.

Brasiljazz når det er bedst.

Wilhelm:
På Nikolajgade 18 i indre København har Wilhelm åbnet en ny og måske lidt mere urban version af restauranten, end hvad gæsterne var vant til i skoven på Ordrupgaard. De har flyttet skoven med ind til byen, hvor de serverer vildt, fisk og skaldyr, dog uden at glemme, hvor de kommer fra eller deres mission: ren mad, lavet med fantasi, ansvar og respekt for planeten. Sommerbuk, vildsvin, muslinger – Restaurant Wilhelm har en legende tilgang til ingredienserne fra skovens og farvandenes skatkamre, hvilket høster flotte anmeldelser i dagbladene; senest med fem flotte hjerter i Politiken. Så sæt din sixpence på sned, og find din indre jæger frem, når Wilhelm besøger Lunden tirsdag den 11. september.

‘FÆLLESSPISNING +’ er Forbrændingens hyggelige og herlige fællesspisningskoncept. Sølle 89 kroner køber en lækker menu fra en anerkendt restaurant og tilhørende underholdning. Vi sidder sammen ved langborde, spiser sammen, oplever sammen.

Fællesspisning+ afholdes for 3. år i træk – og plejer at være både hyggeligt og velbesøgt!

Alle dage åbner dørene kl 17.30 og maden serveres kl 18.00.

Aftenen præsenteres i samarbejde med Albertslund Kommune og er en del af Vestegnens Kulturuge.

RIOJAZZ4 / WILHELM

TIRSDAG / 11.09.2018

DØR KL. 17.30

KONCERT KL. 18.00

FORSALG: 89 DKK