fbpx

SMELT FESTIVAL 2025

SMELT er en festival for samtidig musik, hvor ingen lyd er hellig. Kom med på eventyr, når vi besøger et hav af forskellige danske og internationale kunstneres kreative universer over to dage i november her på RAV og Forbrændingen i Albertslund.

Line-up offentliggøres løbende.

SMELT er en festival der afholdes over 2 dage, og som finder sted 7.-8. november på Forbrændingen i Albertslund og RAV. Som navnet lægger op til, er festivalen en smeltedigel, hvor alt kan ske, dog altid tilføjet vestegnsk swag, hvad end vi taler vestegnske musikere eller lyd. Alt fra nye danske og nichede internationale kunstnere præsenteres, så kom med, og lad dig inspirere sammen med andre musikinteresserede.

7. november foregår festivalen på Forbrændingen. 8. november er på RAV.

Fredag 7. november på Forbrændingen:

ELUCID (US)

Den legendariske rapper ELUCID kan være svær at definere, men her er et forsøg: Rå, grynede, eksperimenterende og en insisterende lyd kombineret med intellektuelle kaninhuller og en nådesløs nedrivning af de magtfulde og medskyldige. Du kender måske ELUCID fra den slagkraftige duo Armand Hammer, som også inkluderer billy woods. Gruppen leverede en intens koncert på Roskilde Festival i 2023, og vi kan helt sikkert se frem til en ildfuld optræden, når ELUCID gæster os i november. Hans album “REVELATOR” fra 2024 er efter vores mening et af årets absolut bedste, så lyt til det, inden vi går amok sammen til SMELT.

Flere artister TBA

Doors 19:00. Koncert 20.00

_________________________

Lørdag 8. november på RAV:

Fochs Koshka (NO) – Hyper-attitude der ikke kan matches

Duoen Fochs Koshka er et af de fremadtænkende acts på den elektroniske scene i Norge. De har med deres hybridiserede lyd bl.a. været forbi Roskilde Festival og Øyafestival i Oslo i 2024. Fochs Koshkas musik kan beskrives som hårde og hektiske soundscapes, der møder en hyper-attitude, som ikke kan matches, og deres energiske sets vil med garanti sætte gang i festen på RAV.

Neon Priest

Den elektroniske neo-popgruppe Neon Priest væver sig organisk ind og ud mellem elementer af hyperpop, trance og eurodance, samtidig med at de spiller på poppede kompositioner og temaer.

Neon Priest skiller sig ud med deres dynamiske live-optrædener, hvor de forvandler elektroniske produktioner til en energisk og organisk oplevelse. Den tætte rytme og kunstige vokaler inviterer publikum ind i et eksplosivt univers, understøttet af dristige scenografier, der udforsker materialer, dybde og fysisk tilstedeværelse. Deres live-shows er en oplevelse, der både engagerer og rummer en stærk kunstnerisk intensitet.

Flere artister TBA

Doors: 18:00. Koncert 18:30

_________________________

Billetpriser:
Partout: 400 kr.
1 Day: 250 kr.

Information: www.smeltfestival.dk / Instagram: @smeltfest

RAV og SMELT er støttet af Koda Kultur, Statens Kunstfond ogBrøndby Kommune.

SMELT FESTIVAL 2025

FREDAG / 7.11.2025

KONCERT KL. 19.00

200 - 400 DKK