STEMMER FRA BLOKKEN - KONCERT OG FOTOUDSTILLING FOR HELE FAMILIEN

Stemmer fra blokken – koncert og fotoudstilling for hele familien

 

Kom til en unik koncertoplevelse for hele familien og hør børn og unge fra nogle af landets almene boligområder, der har skrevet deres egne sange og tekster.

Der er mange, der har en holdning til disse unge – men knap så mange lytter rent faktisk til dem. Nu har du chancen.

 

Oplev de unges egne tekster og sange og få et indblik i, hvordan det er at være barn og ung i 2020 og vokse op i de boligområder, som mange dømmer ude og kalder for ‘ghettoer’. For børnene og de unge er det først og fremmest deres hjem. Der er sange, der handler om kvarteret, kærlighed og venskab. Der er sange om håb og drømme, men også de svære og mere mørke sider ved at være ung i et alment boligområde, bliver skildret gennem de unges tekster.

På scenen vil være de unge der synger sammen med en DJ.

Udover koncerten kan du se en udstilling med børnenes egne fotografier.

 

Både tekster, musik og fotos er skabt af de unge selv i samarbejde med professionelle kreative producere og fotografer fra organisationen Turning Tables Danmark, der arbejder for at give børn og unge en mulighed for at bruge deres kreative stemme – uanset hvor de kommer fra.
Noget af musikken blev i starten af 2020 til udgivelsen ’Puma Punk’.

 

Vi passer på hinanden

Grundet COVID-19 vil I opleve Live For Børn arrangementer som i en periode er anderledes end vi plejer.

For at alle kan få det bedste ud af arrangementerne, har vi stort fokus på at holde afstand fra vi står i kø, under koncerten og til vi går hjem igen.

Fra I kommer til I går, guider vi Jer til at overholde de regler vi arbejder under, fx at alle sidder ned på anviste pladser.

 

——————-
Live For Børn er familiearrangementer i Forbrændingen hvor I oplever livemusik, litteratur og billedkunst for børn. Hvert arrangement er tilrettelagt så der er tid og rum til fordybelse, inspiration og ikke mindst opleve musikere og kunstnere der har noget på hjertet til børn.
I kan altid købe nybagte boller, kaffe og juice fra kl. 14 hvor dørene åbner.

 

STEMMER FRA BLOKKEN

SØNDAG / 29.11.2020

DØR KL. 14.00

KONCERT KL. 15.00

FORSALG: 75DKK
DØR: 95DKK