THE ENTREPRENEURS

Støjrock-trioen The Entrepreneurs kommer til Albertslund og Forbrændingen d. 23.10.21 og med sig har de deres nye album. 

Det nye album Wrestler er veloplagt, eksperimenterende og decideret vanedannende udspil. Det er bandets andet album, men ifølge bandet ikke ’den svære 2’er’. The Entrepreneurs’ indgangsvinkel til sangskrivningen, indspilningerne og produktionen var en given fanden i, hvad andre måtte tænke. Numrene er skabt under meget forskellige forhold og trioen har afsøgt, hvor langt ind i den eksperimentelle proces de kunne komme og samtidig skabe et sammenhængende album. Som titlen antyder, har det været en ren brydekamp, som formmæssigt først for alvor samlede sig i mix-studiet og indholdsmæssigt ligeledes afspejler medlemmernes individuelle udfordringer. 

Det kreative frirum har været centralt i processen og The Entrepreneurs’ sangskrivning er siden debuten Noise & Romance (2019) blevet konsistent stærkere, mens en udpræget personlig stemme har formet sig. Denne kombination af kunstnerisk modenhed og mod gør Wrestler til en både vild og voldsom – men også smuk og poetisk – oplevelse. 

Med dette nye album i ryggen glæder vi os til at opleve dem her på vores scene. 

THE ENTREPRENEURS

LØRDAG / 23.10.2021

DØR KL. 20.00

KONCERT KL. 21.00

FORSALG: 149DKK
DØRSALG: 169DKK