Hvis du kan lide tanken om:

  • at udvælge og sammesætte et spændende musikprogram og sætte dit præg på Forbrændingens musikprofil
  • at udvikle og afprøve nye kunstneriske koncepter og koncertformater
  • stor kunstnerisk frihed

… så er Forbrændingens bookinggruppe lige noget for dig. 

Som frivillig booker på Forbrændingen bliver du en del af et bookinghold på ca. 8 personer, der skal stå for at kuratere og planlægge musikprogrammet på Forbrændingen i 2020. 

Som frivillig booker får du en unik mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer og at indgå i et socialt fællesskab med musikken som omdrejningspunkt. Du kan samtidig være med til at nytænke bookeren/kulturformidlerens rolle både på vores spillested og i musikbranchen generelt.

Bookingprocessen består af mange faser, og som frivillig booker kommer du hele vejen rundt. Gennem et oplæringsforløb lærer du at håndtere kommunikation med musikere/bookere, at forhandle og lave budget, at udarbejde kontrakter, at udvikle indhold til de sociale medier samt at afvikle de koncerter, du selv har været med til at booke.

Bookinggruppens primære opgaver:

  • Kuratere musikprogrammets indhold (herunder at skabe nye koncepter)
  • Mailkorrespondance og kommunikation med musikere/bookingbureauer
  • Kontraktskrivning, forhandling af økonomi og budgethåndtering
  • Udvikle indhold til de sociale medier
  • Afvikling af de koncerter, du booker 

Vi tilbyder:

  • En høj grad af kunstnerisk frihed og mulighed for at realisere idéer og for at få din favorit-musikgenre formidlet til publikum
  • Mulighed for at udvikle dig fagligt og personligt
  • Et stærkt punkt til dit CV, hvis du ønsker at arbejde professionelt i musik- eller kulturbranchen
  • Fællesskab med bookinggruppen og resten af Forbrændingens frivillige
  • At du bliver en del af et spillested som hele tiden udvikler sig, og hvor du har masser af indflydelse

På Forbrændingen gør vi noget ud af, at give dig en ordentlig oplæring. Nye bookere forventes derfor at deltage i et introforløb i starten af september 2019, hvor vi vil indføre gruppen i alt fra kontraktskrivning til forhandlingsteknikker og kunstnerisk kuratering. Vi sørger for, du bliver klædt godt på til opgaven som booker og at du lærer, hvad du har brug for, for at være fremragende til opgaven og samarbejdet med den øvrige gruppe.

Vi forventer, at du:

  • er musikinteresseret og engageret 
  • er ansvarbevidst og mødestabil
  • er nysgerrig og har lyst til at lære nyt og involvere dig i alle dele af bookingprocessens fødekæde 
  • er klar på at udvikle dig i samspil med andre mennesker
  • er villig til at lære (eller blive endnu bedre til) proces- og projektstyring

Som en del af bookinggruppen skal du regne med at deltage i ca. 1 gruppemøde om måneden + varetagelse af løbende opgaver som fordeles mellem gruppens medlemmer. I koncertsæsonen skal du endvidere være ansvarlig for afviklingen til de koncerter, du har booket.

Der er løbende optag til bookinggruppen. Send os et par linjer om dine motivationer for at blive en del af Forbrændingens bookinggruppe og lidt om dine relevante erfaringer til flamme@forbraendingen.dk med ”frivillig booker” i emnefeltet. Så har vi noget at tale ud fra, hvis vi inviterer dig forbi Forbrændingen til en kop kaffe og uformel snak om rollen.

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte bookinggruppeansvarlige Marie Skjøtt på marie@forbraendingen.dk.