D.7 oktober vender Queer Concert tilbage til Albertslund! Queer Music Agency og Forbrændingen glæder sig til at præsentere disse 4 fænomenale artister for jer:
UBLU – Tandem – Elajah Kashmir – Kylian
Det bliver en fest af kosmiske proportioner.
_____
Venue: Forbrændingen
Døre: 20
Show: 21
Normal billet: 149 kr.
Ungbillet (under 25 eller studerende): 99 kr.
Billet i døren: 169 kr.
______
UBLU:
UBLU spiller dance rock for queers og deres peers i en verden mellem angsty 00er rock og synth pumpende fetish clubs. Med pirrende og frembrusende melodier synger de om hjemsøgte warehouse raves, knuste eller konfuse hjerter og euforien i at være glamourøs og dum. UBLU er Abba for goths. UBLU tror ikke på kærligheden efter Cher. UBLU er en bad romance mellem de tragikomiske og det oprigtigt sentimentale. Alt ved UBLU er sexet og alt ved UBLU er cringe. Således placerer UBLU sig lige der hvor tidens støj bliver teatralsk, følelsesladet og festlig.
Tandem:
En ung, elektronisk rap-duo, der skærer hul på det hårde ydre og giver de mest primitive følelser frit løb. Tandem er to tynde drengekroppe, der drypper med selvsikker sårbarhed. Tandem er drømmeagtige tekster, der kaster lytteren rundt mellem vrede, tårer, sex, hovedløs eufori, komplet tomhed og de tusindvis af tanker, der kommer med at være et ungt levende væsen.
Tandems højenergiske liveritual har fællesskab, medrivelse og spontanitet i centrum, og man kan således være sikker på, at drengenes skæve idéer både vil bringe gode grin og stærke følelser frem i én, om så man er med for første eller tyvende gang.
Elijah Kashmir:
Palæstinensisk-fødte Elijah Kashmirs musikunivers er et modsvar til den hårde tid, Kashmir er gået igennem i sine teenageår med manglende accept af sin queerness. Med sin musik skaber Elijah Kashmir rum til at eksperimentere og bryde med normen. Lyden er energisk og hårdtslående hip-hop med sassy rap.
Kylian:
Kylian (de/dem) laver Lo-fi bedroom pop, som tager udgangspunkt i temaer som angst, kærlighed og queer culture. De er inspireret af den minimalistiske Kraut bevægelse fra 70-80’erne, hvor omdrejningspunktet i musikken var synth og trommemaskiner. Kylian vil gerne gøre op med skammen i at have angst, og inspirere folk til at udtrykke hvem de er, på trods af samfundets forventninger og stereotyper. Kylian udgiver sin debut-EP i april 2023.