fbpx

Bliv medejer af Forbrændingen – Støt musikken, kulturen og fællesskabet!

Forbrændingen har brug for din støtte. Lige siden corona har vi økonomisk været i knæ og klare den kun lige økonomisk fordi vi har en masse glade koncert gæster og brugere af huset. Men vi har nu brug for yderligere hjælp for kunne sikre os at kunne blive ved med at lave den bedste kultur til dig.

Forbrændingen har i årtier været en hjørnesten i Vestegnens kulturliv, hvor musikken har fået lov til at blomstre, og fællesskabet har fået plads til at vokse. Nu kan DU være med til at sikre, at vi fortsætter med at skabe uforglemmelige oplevelser, koncerter og events.

Med en folkeaktie bliver du ikke kun en del af Forbrændingens fremtid – du bliver medejer af dit lokale spillested! Din støtte vil gå direkte til at forbedre faciliteterne, udvikle nye projekter og sikre, at musikken fortsætter med at leve her.

Du kan også støtte uden at blive medejer.

Hvad får du som aktionær?

  • En fysisk personlig andel i Forbrændingen i form af et flot riso trykt A5 stykke bevis, designet af den lokale illustrator Marcus Melo
  • 3 gratis billetter til valgfri koncerter
  • Eksklusive fordele og tilbud til udvalgte koncerter og events
  • Muligheden for at være med til at forme spillestedets fremtid ved generalforsamling og i bestyrelsen.

Når du køber en folkeaktie, investerer du ikke kun i kulturen – du investerer i fællesskabet. Sammen kan vi gøre Forbrændingen endnu stærkere og skabe rammerne for en levende og inkluderende musikscene.

Den fysiske aktie sendes i November, men kan også afhentes på Forbrændingen. Men medlemskabet virker med det samme.

Ønsker du bare at støtte ved at købe det flotte tryk. Så er det også en mulighed.

Ønsker du blot at støtte Forbrændingen med en donation, så er dette selvfølgelig også en mulighed.

Lad os sammen løfte musikken og skabe et sted, hvor vi alle kan samles om det, vi elsker. Tiden er nu – investér i Forbrændingen!