LØRDAG / 22.2 KL. 21.00
MAS
DØDSGANGEN 2025 (D. 22 & 23 AUGUST 2025)
DØDSGANGEN tilføjer en ekstra dag med henrettelser i 2025!
Ryd kalenderen d. 22. og 23. august 2025, når Dødsgangen udvider med endnu en dags henrettelser. Takket være en massiv opbakning fra Dødsgangens gæster ved de to første festivaler, er tiden inde til at udvide programmet.
En udtalelse fra Dødsgangens booker Louise Bagger: “ambitionen for Dødsgangen er at skabe et solidt fundament for så at udvikle på konceptet, og nu er tiden inde til næste fase. Der kommer hele tiden nye ideer der skal prøves af, og bands der skal bookes, Så det kommer som en helt naturlig udvikling at tilføje en ekstra dag i fængslet. Gæsterne kan forvente at opleve et endnu mere helhjertet koncept, og med større bands, og flere overraskelser. “
Dødsgangen er Vestegnens eneste metalfestival, der samler det tungeste metal på den danske scene. Allerede i 2024, festivalens andet leveår, er der tilføjet 2 udenlandske navne på programmet, URNE og 1914 med deres første danske show.
Som noget helt særligt, er festivalen skabt i rammerne for det nedlagte Vridsløselille Statsfængsel i Albertslund, der danner kulissen om hele fængselstemaet. På Dødsgangen kan man nemlig dræbe sin tørst med festivaløllen Gravøl, spise sit sidste måltid, og få en fængselstattoo, mens man hører metal der kan få selv de stærkeste nakkehvirvler til at knække.
De første indsatte sjæle til at betræde scenen i fængselsgården annonceres løbende, hold øje med vores sociale medier for nyheder om de dødsdømte sjæle og andre fængselsopgør.
Undergang