fbpx

FILUKA + ISABADBITCH + FIGI

Kom og oplev nogle af Danmarks 3 stærkeste skud i hip-hop på Forbrændingen, nemlig Filuka, IsaBadBitch x DetFuckingErik og Figi!

_____________

Venue: Forbrændingen

Døre: 19:00

Show: 20:00

_____________

Filuka:

I løbet af kort tid har Filuka markeret sig blandt en af de mest lovende hiphop-navne herhjemme. Bag projektet finder man det borgerlige navn Fiona Celeste Spang Bergsøe. 

Den danske rapper, sanger og producer er kendt for sit skarpe tekstunivers og gribende live-performance, og med rødder i den københavnske undergrund har hun formået at finde vej igennem den krakelerede asfalt. 

Med en unik lyd bevæger Filuka sig i et spændingsfelt af energisk hiphop, med let-krydret varme toner fra soul og reggae, og med sit live-band i ryggen, så er det indtil videre lykkes at få det helt ud over scenekanten på adskillige festivaler og venues, herunder Uhørt festival, Vega, Den Grå Hal, Loppen og Nørrebro Teater. 

Filuka er på vej med en serie af helt nyt materiale, som præsenteres på endnu flere af landets scener i 2024. Og hun udgiver i den sammenhæng sin første single fra albummet ved navn “Hovedet På Blokken”. Og man må bestemt sige, at Filuka ligger hovedet på blokken på den danske musikscene. Hun er nemlig ét af de kvindelige hiphop navne, der står stærkt på sit selvskabte fundament og ikke mindst tør sige hvad hun mener, rent ud af posen. 

IsaBadBitch x DetFuckingErik:

IsaBadBitch er en vaskeægte ordsmed og den fødte performer, der sammen med DetFuckingErik der elsker at eksperimentere med forskelligartet hiphop-produktion, er gået sammen om at lave deres musikprojekt. Oftest ender deres musik i fest og blær eller i det mere følsomme hjørne med tankemyldrer, tiltrækning og tungere tematikker.

Isa lader sig drive af Eriks beats og sammen forsøger de altid at holde deres musik så ærlig og stemningsdrevent som muligt. De er ikke bange for at vise sig frem, og er ofte kække og flabede i deres performance med et ekstravagant glimt i øjnene.

Det bliver en fest når IsaBadBitch X DetFuckingErik går på scenen! Forbered jer på skarpe rim, hårdtslående beats og enestående optur når de fylder rummet med tung hiphop og attitude!

Figi:

Mange forsøger, få kan stå distancen, men Figi er en af dem som kan. 

 Den københavnske vestegn har gennem generationer skabt unikke kunstnere, hiphop har især været stærkt repræsenteret. Figi er et af de nyere skud på stammen og hun kan verbalt udfordre enhver rapper i DK. Rødovre pigen Figi har en no bullshit-attitude og gjorde sig bemærket ved ustoppeligt at smide bars på hendes SoMe (figimusic) og deltaget i cyphers, som har resulteret i en masse buzz. Musikalsk er det svært at sætte Figi i én boks, men det der går igen er hendes selvsikre levering, melodiske færdigheder og flair for at skrive rim. Hun har allerede som upcoming haft et hav af spillejobs på både festival og klubber og er en spændende tilføjelse til den danske hiphop scene. Hun er fuld af selvironi og er en original.

FILUKA + ISABADBITCH + FIGI

LØRDAG / 12.10.2024

KONCERT KL. 20.00

99 - 149 DKK