fbpx

ZULOO + SUPPORT: ZAY

I 2025 slipper Zuloo sit første mixtape – og han markerer udgivelsen på sin helt egen måde: ved at tage direkte ud til sine fans, dér hvor de lytter allermest, tilbage til hjemstavnen på Vestegnen.

Det bliver en hip-hop aften til historiebøgerne her på Forbrændingen!

_________

Venue: Forbrændingen

Døre: 20:00

Show: 21:00

Billetter: 170 DKK

_________

ZULOO TAGER MUSIKKEN HJEM – HOMECOMING


Zuloo tager i forbindelse med udgivelsen af hans kommende mixtape musikken tilbage til sin hjemstavn, hvor han vil spille en helt unik koncert på Forbrændingen i Albertslund.


Ifølge den hypede musiker er det fra dette område, at han kommer fra og hvor det hele startede, og derfor er det også her, at hans første store projekt skal spilles først.


Han vil også pege på to lokale artister, som skal gæste ham på selve dagen. Han glæder sig til at annoncere, hvem disse to artister bliver.


Det er her det hele startede og ligeledes her mixtapet skal starte rejsen. Zuloo har samlet alle hans bedste sange, færdiggjort dem og samlet dem i et mixtape.


Hjemmebanen fortjener derfor den ultimative first-listen fest, før resten af landet får lov til at hoppe med på vognen.


"Jeg vil ikke bare smide musikken ud online. Jeg vil selv tage den ud til de mennesker, der har været med fra starten. Dem, der har gjort, at vi overhovedet kan gøre det her." siger Zuloo.


Når Zuloo slipper sit kommende mixtape i efteråret, gør han det på larger-than-life manér: Han bringer hele Zulooverse hjem til det område, der skabte ham. Det vil være to eksklusive aftener, som man ikke vil misse.


SUPPORT: ZAY

Som support på denne aften medbringer Zuloo Albertslunds egen ZAY. 

Kender du ikke Zay? 

Zay arbejder i krydsfeltet mellem afrobeat, amapiano og moderne pop- og hiphop elementer. Hans musik bærer præg af rytmiske produktioner, letgenkendelige melodier og tekster, der balancerer mellem personlig refleksion og øjebliksbaseret stemning. Han skriver både på dansk og med glimt af fransk og afrikanske udtryk, hvilket giver hans lyd en særlig karakter.






ZULOO + SUPPORT: ZAY

LØRDAG / 15.11.2025

KONCERT KL. 21.00

170 DKK